Blog Layout

VE-Godkendt installatør!

feb. 11, 2021

Gyrstinge er VE-godkendt installatør fra dags dato.

5 gode grunde til at du bør vælge en VE-godkendt montør som rådgiver:


  • Godkendt af Energistyrelsen, indenfor opsættelse og måling af varmepumper.
  • Specialuddannet i vedvarende energi.
  • Specialist i valg af løsning og dimensionering.
  • Ajourført på teknologi og lovgivning.
  • Energitilskud er kun muligt, hvis du vælger en VE-installatør. Dette gælder efter 1.4. 2021.


Dette skriver Energistyrelsen om VE-certifikatet:

”VE-godkendelsesordningen er for de installatør- og montørvirksomheder, som er blandt de bedste til at installere små vedvarende energianlæg som varmepumper, solceller, solvarme samt biomasse kedler- og ovne. Der er tale om en mærkningsordning, der viser at din virksomhed har dokumenterede kompetencer til at installere VE-anlæg korrekt, så kunden kan få det største udbytte af sin VE-installation. VE-godkendelsen erstatter ikke gældende krav i forbindelse med el- og VVS-autorisationer samt regler om kølemidler (KMO- certifikat – red.).


VE-godkendelsesordningen er den statslige ordning for installatører af det man kalder små VE-teknologier. Det er f.eks. varmepumper, solceller, solvarme og biomassefyr.


Senest fra 1. januar 2021 vil der være krav om, at installation af varmepumper skal ske med en VE-godkendt installatør for at kunne udløse energisparetilskud.” Energistyrelsen.dk.


Hvorfor skal jeg vælge VE-certifikat?

Gyrstinge VVS A/S er VE-installatør og KMO-installatør (KMO = Kølebranchens Miljøordning).


En VE-installatør er godkendt af Energistyrelsen og er specialuddannet i dimensionering af varmepumper. Dog er der ikke automatisk autorisation til at installere varmepumper. 


For at kunne opsætte og installere varmepumper, er det påkrævet at have et KMO-certifikat. Dette har vi hos Gyrstinge VVS A/S. Et VE-certifikat er din sikkerhed for, at du får en varmepumpe, som passer perfekt til dig. VE-certifikatet er især egnet til varmepumper, og herunder luft/vand-varmepumper. 


Hvis du er boligejer, betyder det, at du får en, som er specialist i valg af løsning og dimensionering, hvis du vælger en VE-installatør.


Disse VE-certificerede montører tager højde for, hvilken opvarmningskilde du benytter i dag, samt hvilken du ønsker fremadrettet. På samme vis tages der hensyn til isolering, vinduer medvidere.


Af Thomas Olsen 09 Dec, 2023
https://www.gyrstingevvs.net/temadag
Af Thomas Olsen 13 Feb, 2023
En luft-til-luft varmepumpe har den funktion, at den genanvender den naturlige varme i udeluften, for at kunne opvarme din bolig. Luft-til-luft varmepumpe er et godt alternativ til diverse energikilder, men er specielt velegnet til fritidsboliger, sommerhuse eller mindre boliger, hvor der sjældent er integreret et vandbåret varmesystem.
Share by: